Smartlog v. II » Frk. Bjerres skriblerier
Opret egen blog | Næste blog »

Juletillæg

30. nov 2005 00:17, Engis

Jeps - så er min dag reddet.
Politiken har vedlagt et næsten 70 siders stort juletillæg med den normale avis. Det får bestemt mit julehumør til at stige endnu mere
<:-)

Julesok

Så er der gang i julesøgningerne

29. nov 2005 10:40, Engis

Det er da helt vildt som der er gang i de jule-relaterede søgninger.

Jeg må da efterhånden have en "stribe af læsere" som kommer ind på min weblog via en søgning på julelys i Google.
De forlader sikkert min weblog igen skuffede, fordi det er jo ikke alverdens længste tekst om julelys, jeg har.

På arbejdet oplever jeg også samme tendens - der vrimler med søgninger på jul..

Nu vi er ved julen - så kan der findes mere juleinspiration på Eniros Jule-guide eller Jul på Eniro.
Der finder man links til julens tv-programmer, julemarkeder, samt fede julekonkurrencer

Som prikken over i'et får I lige et juletræ mere.
(Kan altså ikke gøre for, at jeg er i julestemning allerede inden december)



Forelsket i en reklamefilm

28. nov 2005 12:20, Engis

Jeg har forelsket mig i en tv-reklame, bare på grund af en masse flotte hoppebolde der slippes løs i en gade i San Francisco.
Se reklamefilmen her

Hoppebolde i San Francisco

Så er der serveret - om sushi-aften hos venner

27. nov 2005 01:44, Engis

Jeg er lige vågnet op og tænker tilbage på en hyggelig lørdag aften i sushiens tegn.

Som en indflyttergave var vi nogle stykker som gav en japansk aften med sushi og hvad der ellers hører sig til der :-)

L & C havde fået "grundstenene" af gaven tidligere i sommers, i form af en kurv med alle de ingredienser der hører til at lave sushi.
I går aftes kombinerede S & jeg så med de resterende ingredienser såsom fisk fra fiskehandleren, modne avokadoer etc.

Dertil fik vi sake og japanske øl, Kirin & Asahi. Jeg hældte nok mest til Kirin-ølllen
Nu vil jeg nyde min søndag - det er jo første advent :-)
Jeg skriver igen i morgen. 

I får lige et billede af festmåltidet

Sushi-aften

Ingolf, you rock

26. nov 2005 01:46, Engis

S og jeg var på Ingolfs Kaffebar i går og spise for vores restpenge fra Københavns E.

Jeg går altid tilfreds fra det sted, da servicen er helt i top, maden er skøn og øllene endnu bedre.
Vores menu bestod i går af kartoffel/porre-suppe med kammuslinger, kalvekotelet med wasabi-rørt kartoffelmos og spøde ovnbagte grøntsager. Dertil fik vi Brooklyn Brown Ale og en stor Hoegaarden Witbier.

Ingolf, jeg kommer snart på besøg igen - det er helt sikkert :-)

Har forresten en sød lille historie angående Hoegaarden, som jeg da lige kan flette ind i dette indlæg.

En jeg kender skulle en gang ned for at købe øl til en øl-aften og kunne ikke finde Hoegaarden, som hun skulle tage med. Så hun tog fat i den første servicemedarbejder, hun kunne finde og spurgte til, hvor de havde de her "Høgårdens" øl stående. 
De fandt heldigvis frem til øllerne på trods af den lille sproglige misforståelse.

Men har vi ikke alle udtalt ord forkert...?
Jeg var faktisk først voksen, da jeg fandt ud af at det ikke hed en læbepromade men en læbepomade.
Og som barn, der spiste jeg ikke franskbrød men fransbrød.
Stakkels Frans :-) 

Lækker Hoegaarden

Jingle bells - jingle bells!

24. nov 2005 13:34, Engis

I dag er der kun en måned til juleaften.

Jeg glæder mig rigtigt meget, da det bliver min første jul i mange år, hvor jeg ikke skal sidde med næsen i bøgerne, fordi der ligger eksamener i januar måned.
Hvor bliver det bare herligt - og jeg er rent faktisk i julehumør allerede.

Butikker kan bare komme an med julepynt, julereklamer og radiostationerne med deres julesange -
Jeg sidder faktisk og nynner Last Christmas lige nu ;-)

Link til flere fine juletræer

Seo - søgemaskineoptimering

23. nov 2005 13:41, Engis

Fandt et godt website om søgemaskineoptimering.

Søgemaskineoptimering handler kort fortalt om tænke strategisk omkring den information man har på sit site, samt hvordan man vælger at præsentere denne information.
 
Ved hjælp af arbejdet med søgemaskineoptimering kan man få bedre placeringer i søgeresultatet på fx. Google, hvilket kan gavne genfinden af ens website.

Læse mere på Strategen - og få et søgemaskineoptimeret website.

Søster-sushi, det var hyggeligt

22. nov 2005 13:47, Engis

Åhh, tak for en hyggelig aften. Lad os gøre det snart igen.
Sjovt at du og jeg er så følsomme, at vi ligefrem får tårer i øjnene over en fiktiv, fremmed kvindes bryllup.
Hvordan skal det da ikke gå, når vi en gang selv skal giftes... ;-)

Jeg vil hellere til Lis & Per koncert

21. nov 2005 10:58, Engis

Hej Robbie.

Du må klare dig selv til koncerten til juli næste sommer - jeg kan desværre ikke komme og rocke med.
Det skyldes udelukkende Billetlugen som kludrede så grueligt i det igen, da de skulle sælge billetter til din koncert.

Min kollega kommenterede situationen så fortræffeligt:
"Billetlugen går ned, så snart de har et arrangement, der er større en Lis & Per"

Så nu vil jeg logge på Billetlugen og købe billet til Lis & Pers næste koncert. Det må de da kunne klare.... eller hva!

lis& per

Bibliotek.dk skal høstes af Google Scholar

20. nov 2005 01:09, Engis

Ifølge artikel af Birgitte Dalgaard i Bibliotekspressen skal Bibliotek.dk samarbejde med Google Scholar.

Ifølge artiklen vil søgemaskinen fra januar gå ind og høste relevante titler og anden information, som så kan søges direkte på Google Scholar.

Det er et virkeligt spændende projekt, og jeg vil bestemt se frem til at følge det i praksis.

 

Jeg elsker søndag morgen

20. nov 2005 00:34, Engis

Jeg elsker altid mine søndag morgener, hvor jeg vågner tidligt.
Så går jeg bare og nyder, at jeg ikke skal stresse. Der er tid til at høre radio, læse avisen og spise morgenmad.

Radio

Hav en god weekend - min står i hvert fald i hyggens tegn!

I tivoli og se på julelys

19. nov 2005 01:21, Engis

I dag står dagen på en tur i Tivoli med mine dejlige forældre og lillesøster.
Elsker at se på alle julelysene derinde!

Gad vide om, det får mig i julestemning?

Jeg anbefaler denne Jule-guide

Julelys fra Julelege.dk

På vej til stemmeboksen

15. nov 2005 08:41, Engis

Så er jeg på vej til stemmeboksen - denne gang uden en anelse om, hvor mit kryds skal ende.
Normalt plejer jeg da at have godt styr på sådan noget, men denne gang er det bare gået i fisk det hele.

Må se, om der kommer en "åbenbaring" på vejen derhen på cykel ;-)

Farvel til møntvaskeriet

13. nov 2005 07:44, Engis

Hvor er det bare rart ikke at skulle gå på møntvaskeri mere....
- efter vi er flyttet, kan vi nemlig benytte os af bygningens vaskeri som kun kan bruges af beboerne.

Det har betydet, at dagene, med store bunker af ildelugtende vasketøj i hele lejligheden, endelig er overståede. Derudover behøver vi heller ikke afsætte hele dage af til projekt vasketøj.

Jeg er endelig blevet fri for at sidde og stirre ind i vaskemaskinens tromle, blive "forgiftet" af rygere, som mener de skal ryge og lægge tøj sammen på samme tid, samtidig med at min tøj alligvel kun er blevet halv rent, fordi maskinerne er så slidte og gamle.

Nu kan jeg bare lige smutte ned på mit nye vaskeri, smide en vask over og gå igen, og komme tilbage når vasken er overstået.
Hvor ekstrabonussen er, at tøjet er blevet helt rent ;-)

vaskedag

 


 

Haj eller hej

12. nov 2005 08:55, Engis

I aften står den på videoaften - temaet er hajer.
Det er min veninde og jeg som er begyndt med denne dille, hvor vi spammer hinanden med artikler og information om hajer.

Nu gør vi så alvor af det og afsætter en hel aften i hajens tegn. Dødens gab er allerede lejet og ligger klar til at blive smidt i dvd-afspilleren.

Haj

Det bliver lidt sjovt at pap-hajen sikkert nok skal forskrække mig flere gange i aften.
Jeg er i hvert fald klar til at sidde helt ude på stolekanten med en pude lige i nærheden til at dække ansigtet. For når man ikke kan se, hvad der sker, bliver man heller ikke bange ;-)
 

Mine første tanker i cyberspace

12. nov 2005 04:55, Engis

Hermed skriver jeg mine første tanker i cyberspace og vil se frem til at komme med løse og faste tanker om hverdagen.

Ideen om at oprette min egen blog har været længe undervejs, men har indtil nu være bremset af min frygt for at "blotte" mig over for fremmede.
Tanken om at "jeg jo ikke havde noget at bidrage med" poppede op hver gang, tanken om blogs strejfede mig.

Jeg har nu endelig fået mig overtalt, at jeg intet har at frygte.
Jeg har en masse at bidrage med og vil fremover poste mine hverdagstanker.