Jeg blogger normalt ikke om mit arbejdsliv, men da følgende skete i arbejdsregi efter arbejdstid, synes jeg nu alligevel det fortjener en plads på bloggen.
På arbejdet har vi samlet et lille festudvalg som laver sjove fredagsbarer samt sørger for, at kolleger bliver hyldet på fødselsdage, jubilærer, osv. med gaver og flag på bordet.
Ca. en gang i kvartalet laver vi også arrangementer uden for kontoret.
Vi er meget åbne for forslag i festudvalget, og vi overvejede ønsker om paint ball og fægtning mm..
Alligevel valgte vi at gå den utradionelle vej denne gang og inviterede afdelingen på en litterær byvandring på Vesterbro, hvor vi skulle gå i Dan Turells fodspor. Vi fandt et spændende firma, som arrangerede sådanne ture.

Hele arrangementet levede op til alles forventninger, idet vores guide var en utrolig, dygtig person, som kunne fortælle fantastiske historier om onkel Dannys forfatterskab. Hun viste os baggårde som man normalt ikke ville få øje på, hun tog os til forskellige gader på Vesterbro og fortalte spændende historierne bag vejnavnene, vi så bygninger som Dan Turell holdte af, og vi var skam også et smut forbi på en af Dans yndlingsbodegaer.
Firmaet arrangerer også andre forskellige litterære byvandringer, og jeg har bestemt fået blod på tanden, og vil se om jeg ikke kan få det til at passe ind i kalenderen næste gang, de arrangerer næste byvandring.