Smartlog v3 » Frk. Bjerres skriblerier » Nu husker jeg lige pludselig
Opret egen blog | Næste blog »

Nu husker jeg lige pludselig

18. Dec 2006 19:41, Engis

hvorfor jeg også hader denne tid på året - nemlig på grund af kanonslagene. Uff, hvor jeg bare hader det. Nok mest af den grund, at hjertet lige hopper en ekstra gang, når der fyres et af.

I dag var jeg faktisk næsten ved at køre ind i kantstenen af bare overraskelse (eller nok nærmere af ren skræk), da en lille flok drenge fyrede et kanonslag af i sidegaden, imens jeg kom cyklende forbi. 

Så i tiden fra nu og indtil nytår, vil jeg kigge mistroisk på drenge i grupper, tro det værste, skynde mig forbi, imens jeg håber på, at jeg slipper forbi, inden de når at sætte fut i det næste slag.

På selve nytårsaften er jeg også en bangebuks, og bevæger mig helst ikke udenfor - og skal jeg absolut ud, så bliver det ikke uden beskyttelsesbrillerne - (allerhelst også høreværn).

Kommentarer

  1. Stine
    24. Dec 2006 14:10
    1

    Puha, jeg kender det alt for godt. Jeg plejer at sidde alene indenfor, høre salmer og bælle champagne... Det er skøøønt, når der er en der har det som mig, så vi kan bælle champagne sammen, imens de andre fyrer krudt af ;)

  2. Signe
    28. Dec 2006 11:17
    2

    Ja, det kunne vi sagtens :-)

Tags

Arkiv